Akne er en overordnet betegnelse for forskellige tilstande i huden, der alle skyldes infektioner i talgkirtlerne. Taglkirtler er små kirtler, der findes over hele kroppen, bortset fra håndfladerne og fodsålerne. Der findes seks forskellige typer af denne hudlidelse. Hvilken type man lider af, inddeles efter sværhedsgraden af tilstanden, hvor hudorme er den mildeste form, mens cyster og knuder hører til de meget svære former for akne.
Et udbrud ses for det meste i ansigtet, men nogen vil der også opstå sværere tilfælde på ryggen og brystet. Koncentrationen af talgkirtler er meget større i disse områder, hvilket betyder, at der bliver produceret mere talg, som kan resultere i bumser og akne.
Bumser ses i mange forskellige former, der er mere eller mindre betændte og har forskellig størrelse. Nogle har en gul betændt midte, mens andre mere er røde knopper, hvor betændelsen ligger under huden. Akne kan også vise sig som små sorte eller hvide prikker i huden.
Talgkirtlerne producerer sebum også kaldet talg, der normalt beskytter huden ved at fugte den. Ændringer i hormonniveauet som f.eks. i forbindelse med puberteten, menstruation eller graviditet, kan dog forårsage at kirtlerne producerer for meget talg, hvilket medfører, at porerne i huden bliver blokerede og skaber betændelse, der kan føre til et udbrud af bumser, filipenser, papler, pustler og/eller komedoner (hudorme).
Mange tror fejlagtigt, at bumser opstår på grund af dårlig hygiejne eller fordi man spiser fed eller sukkerholdig mad, men dette er ikke tilfældet. Bumser skyldes på ingen måde dårlig hygiejne. Derimod kan man faktisk forværre tilstanden, hvis man vasker sin hud for meget. Ligeledes findes der ingen dokumentation for, at ens kostvaner har nogen indflydelse på lidelsen. Nogle oplever måske, at tilstanden bliver værre efter indtagelsen af bestemte fødevarer, og det tilrådes selvfølgelig, at man derfor holder sig fra disse bestemte produkter, for ikke at gøre tilstanden værre. Men hvor nogle produkter kan skabe en dårlig reaktion i forhold til bumser for nogle, så vil det ikke være et problem for andre, der i stedet kan have problemer med helt andre produkter.
[1]De fleste mennesker vil i en eller anden grad opleve bumser på et tidspunkt i deres liv. Der er dog stor forskel på blot at få et par bumser en gang imellem og så have akne. Lider man af svær akne, vil lidelsen kunne påvirke ens hverdag og generelle livskvalitet. Da hudlidelsen opstår i forbindelse med ændringer i hormonniveauer, der får talgkirtlerne til at overproducerer talg, er det ofte teenagere, der rammes af lidelsen. Udbruddene vil ofte forsvinde af sig selv når man når ind i 20´erne. Man kan dog sagtens have problemer med bumser, selvom man er i 30´erne, 40´erne eller ældre, men udbruddene vil dog mindskes for stort set alle.
Da akne har en sammenhæng med hormoner vil mange kvinder kunne opleve problemer med bumser, hudorme og knuder op til, eller når de har menstruation og ved graviditet eller overgangsalder.
Langt de fleste mennesker vil på et tidspunkt i løbet af livet opleve en form for akne. Det er dog ikke alle der vil blive påvirket af de mere svære former. Da udbrud bliver påvirket af hormoner, vil akne ofte opstå i teenageårene, hvorefter lidelsen vil aftage og forsvinde i begyndelsen af 20'erne. Der er stadig personer, der oplever akne i 20'erne og 30'erne. Dette er især kvinder, men også mænd kan opleve at akne ikke forsvinder efter teenageårene. Når man når 40 år er der 1% af mænd og 5% af kvinder, der stadig oplever akne.
Akne rammer hovedsagelig på de områder af kroppen, hvor der er flest talgkirtler. Dette er især ansigtet, brystet og halsen, samt overarme, skuldre og ryg. De forskellige typer af akne karakteriseres ved forskellige hudlæsioner. Der er dog en flydende overgang mellem de forskellige stadier.
Akne skelnes typisk mellem nedenstående former:
Mild akne er karakteriseret ved fremkomst af åbne og lukkede hudorme, der kun er begrænset eller slet ikke betændte. Ofte vil antallet af lukkede hudorme være højere end åbne. De opstå hovedsagelig i ansigtet på næsen og i panden.
Her opstår mange hudorme, røde knopper og pusfyldte blærer i huden. De kan foruden ansigtet også fremkomme på brystet, ryggen og overarmene. Denne type betændelse kan medføre ardannelse.
Denne form for akne rammer hovedsagelig mænd, mens det sjældent ses hos kvinder. Her dannes der talrige hudorme og betændte og smertefulde knuder. Denne betændelsestilstand kan føre til ardannelse.
Er det særligt på ryggen, du er ramt af akne? Det er almindeligt at have uren hud på ryggen såvel som i ansigtet, men kan være meget generende og hæmmende. Håndkøbsmedicin som Basiron kan være besværligt at bruge på ryggen, men det er naturligvis en mulighed at smøre creme på de enkelte bumser. I så fald vil Duac (Clindoxyl) være den mest effektive creme. Er det store områder på ryggen der er plaget, kan det være langt mere effektivt at behandle problemet indefra, så at sige. Dette kan du gøre med en antibiotikakur med Oxytetracycline, som vil bekæmpe bakterierne i hele hudområdet på ryggen - så vel som ansigtet og brystet, eller hvor du måtte have problemer med akne. Oxytetracycline er den Britiske version af den danske Tetracyklin (DAK) og har præcis samme virking.
Hvis man vil forsøge at forhindre, at ens akne bliver forværret, kan man med fordel vaske sin hud to gange om dagen med en mild sæbe i lunken vand. For koldt eller for varmt vand kan gøre tilstanden værre. Undgå at overvaske din hud, da dette i kan gøre den udbruddene værre.
Desuden skal man ikke prøve at klemme bumserne ud, da det blot vil gøre tilstanden værre og i værste fald efterlade grimme ar. Derudover kan man sprede bakterierne via fingrene, hvis man piller i bumserne, således at der opstår nye bumser.
Hos 121doc tilbyder vi forskellige former for behandling af akne. Så ligegyldigt om du lider af mild, moderat eller svær akne, kan den rigtige behandling hjælpe på tilstanden. Det er enkelt at bestille fra vores online klinik. Du skal blot vælge den ønskede behandling og udfylde en skriftlig online konsultation. Herefter vil en af vore tilknyttede privatlæger udskrive en recept, hvorefter vores apotek afsender behandlingen direkte til dig.
Behandlinger hos 121doc | ||
---|---|---|
Hormonel behandling | Diane Mite (kun til kvinder) | |
Antibiotikabehandlinger | Oxytetracycline | |
Minocin | ||
Cremer | Duac Gel | |
Redap |
Disse behandlinger undertrykker talgproduktion, så huden i de berørte områder kan tørre ud. Derudover modvirker de aktive ingredienser spredning af bakterier.
I tilfælde af svær acne kan du kombinere topisk terapi med antibiotika og retinoider. Denne kombinationsbehandling kan tage et par måneder, før de fulde effekter opleves.
En effekt af visse hormonelle præventions midler, er klarere hud og reduceret acne og hirsutisme (overdreven ansigtshårvækst). Disse behandlinger er kun tilgængelige for kvinder.
En online konsultation er et uddybende spørgeskema, der giver vores læger den nødvendige information til at kunne udstede medicin online. Vores konsultation inkludere spørgsmål omkring dit helbred (f.eks. blodtryk, nuværende og forhenværende tilstande) så vel som specifikke spørgsmål relateret til din udvalgte behandling. Vi spørger også efter relevante informationer til betaling og leveringen.
Alle spørgsmål er nødvendige og dine svar og detaljer bliver opbevaret sikkert hos os hvor ingen tredje part kan få fat i dem. Kun vores læger har adgang til de medicinske informationer, du oplyser.