P-piller indeholder hormoner, hvor de syntetiske kønshormoner går ind og får din krop til at tro, at der har fundet en ægløsning sted. Derved vil der ikke blive frigivet et æg, der befrugtes. Når kroppen tror, at den allerede har haft ægløsning, er det næsten ikke muligt at blive gravid, så længe p-pillerne tages regelmæssigt (én om dagen i 21 dage, hvorefter der er en pause på 7 dage).
For mange kvinder er det ikke unormalt at opleve menstruationssmerter. En af fordele ved hormonelle præventionsformer er, at de kan reducere og afhjælpe disse smerter, så det bliver lettere at komme igennem menstruationen.
Når du bruger p-piller, er det muligt at regulere din menstruation, hvilket vil sige, at hvis du af den ene eller den anden grund gerne vil udskyde din menstruation, så kan det godt lade sig gøre.
For at udskyde din menstruation, skal du springe den pillefrie uge over og begynde direkte på en ny pakke. Du kan så tage hele den nye pakke, eller du kan nøjes med at tage nogle af dem, alt efter hvordan det passer.
Nogle kvinder holder kun p-pille pause nogle gange om året, men hos nogle vil en længerevarende indtagelse af p-piller uden pause resultere i generende pletblødninger, så du kan med fordel holde pause af og til.
Husk dog på, at din egen naturlige menstruationscyklus er sat ud af spillet, når du tager p-piller, så der er ingen naturlig grund til at skulle have en blødning hver måned. Gør, hvad der passer til din krop.
For kvinder der ikke anvender prævention med hormoner, men stadig ønsker at udskyde menstruationen i en periode, findes der produktet Norethisterone til menstruations-udsættelse. Pillerne kan tages, hvis menstruationen kommer på et ubelejligt tidspunkt. Det kan være i forbindelse med en rejse eller et bryllup.
Selv om du mere eller mindre selv kan styre, hvordan du tager dine p-piller, er det meget vigtigt, at du ikke gør pauseugen længere end syv dage, ligesom du ikke må afkorte det antal dage, du tager p-pillerne.
Forkorter du antallet af dage, er du ikke længere beskyttet mod graviditet, og hvis du glemmer at tage din daglige p-pille, er du heller ikke længere beskyttet. Husk da at bruge en anden form for beskyttelse.
Er dine piller såkaldte trifasiske, så har pillerne i pakningen forskellige farver. Det betyder, at de indeholder forskellig mængder hormon, og du bliver derfor nødt til at konsultere din læge, hvis du gerne vil forlænge eller forkorte din cyklus. Undlad at eksperimentere selv – du risikerer, at du ikke er beskyttet mod graviditet.
Har du glemt at tag en p-pille, skal du tage den hurtigst muligt. Om du er beskyttet imod graviditet eller ej, kommer an på hvor længe siden du tog sidste pille.
Efter at være startet på en hormonel prævention er det ikke ualmindeligt, at man oplever nogle få ubehageligheder, men det vil være ganske harmløse bivirkninger. Dette kan eksempelvis skyldes, at det konkrete p-pille-mærke, som man er begyndt på, ikke er egnet til ens krop, og disse bivirkninger kan ganske enkelt løses ved at skifte til et andet mærke p-piller. Af disse bivirkninger kan nævnes:
Mange kvinder tror fejlagtigt, at de vil tage nogle ekstra kilo på, når de begynder på p-piller. Dette er dog en myte, når man anvender moderne, traditionelle lavdosis p-piller. Det kan rigtig nok ske, at p-pillerne har en forstyrrende effekt på ens appetit, men sørger man for ikke at spise mere og anderledes end normalt, så vil vægten ikke øges.
I sjældne tilfælde kan brugen af p-piller øge risikoen for blodpropper, men det er en yderst sjælden bivirkning, og kun 1 ud af 500 p-pillebrugere er i risikozonen for at blive ramt. Selvom p-piller muligvis kan øge risikoen for en blodprop, er der tale om en promille-risiko, og det har meget sjældent nogen betydning i praksis.
Risikoen for en blodprop er størst i de første 6-12 måneder, hvor man tager p-pillerne. I denne periode skal man huske at være lidt opmærksom på eventuelle smerter i arm, ben og bryst.
Når du har overstået de 12 måneders brug formindskes risikoen yderligere til et nu meget minimalt niveau, hvor du altså ved, at du nu sikkert kan fortsætte med dit p-pille-mærke i fremtiden.
P-piller yder generelt en meget høj sikkerhed for, at man ikke bliver gravid. Anvendes præventionen nøjagtigt som anvist i indlægssedlen, er sandsynligheden for at blive gravid minimal.
Selvom p-piller yder høj sikkerhed mod uønsket graviditet, så skal man være opmærksom på, at de ikke virker beskyttende mod kønssygdomme. Derfor er det vigtigt at benytte supplerende prævention i form af kondom, også selvom man i forvejen benytter sig af hormonel prævention. Derved vil man også have større sikkerhed for ikke at pådrage sig en seksuelt overført sygdom.
Den gennemsnitlige menstruation varer tre-seks dage og er regelmæssig ca. hver 4. uge. Bløder du herudover, kaldes det for uregelmæssige blødninger.
Bløder du ligeledes efter samleje eller efter hård motion på et givent tidspunkt mellem to menstruationer, defineres det som uregelmæssige blødninger.
Tager du p-piller, og mistænker du dem for at være skyld i dine pletblødninger, kan du begynde med at kigge på, om du tager pillerne efter forskrifterne. Er det f.eks. længe siden, du har taget en pause fra den hormonelle prævention, fordi du bliver ved med at tage hul på en ny pakning i stedet for at springe syv dage over, hvor du får din menstruationslignende blødning, kan dét være årsagen til pletblødning.
Tager du dine p-piller, som du skal, og holder du pause på de foreskrevne tidspunkter, kan det være, at du skal overveje at skifte mærke, hvis du oplever uregelmæssig pletblødning. Måske er indholdet af hormoner i dine p-piller ikke er ideelt til dig og din krop. Dette kan ændre sig med tiden. Så hvad der passede til dig tidligere, er måske ikke længere den bedste løsning, når du bliver ældre.
Nogle p-piller er særligt velegnede for kvinder, der slås med pletblødninger, f.eks. Malonetta.
Vær opmærksom på, at det er ganske almindeligt at opleve pletblødninger inden for de første tre måneder, når du er begyndt at tage p-piller. Din krop skal lige vænne sig til den nye dosis hormon, så vær tålmodig.
Er du ung, skyldes dine pletblødninger som oftest forbigående hormonforstyrrelser. Omkring 20 % af alle kvinder i alderen 15-20 år oplever uregelmæssige blødninger i løbet af et år.
Nærmer du dig overgangsalderen, kan du også komme til at pletbløde som følge af hormonforstyrrelser.
Uanset alder, kan du opleve pletblødninger som bivirkning ved hormonelle præventioner – for eksempel p-piller. Pletblødninger kan desuden også skyldes stress, kærlighedssorg, eksamensangst, lange rejser, uregelmæssigt søvnmønster, pludselige vægtændringer, mv.
Generelt egner de hormonelle præventionspiller sig til de fleste kvinder, fra de kommer i den fødedygtige alder frem til det ikke længere er muligt at blive gravid. Men da en af de mulige bivirkninger der kan være ved brug af pillerne, er blodpropper, så frarådes visse kvinder at anvende dem. Har man eksempelvis fået påvist en øget risiko for blodpropper, bør man ikke bruge denne type prævention til at forhindre graviditet. Har man for eksempelvis flere i familien, der har fået blodpropper i en tidlig alder, kan man selv være i øget risiko. Ligeledes gælder det for kvinder over 35 år som ryger, at de bør holde sig fra p-piller. Dette skyldes også den øgede risiko for blodpropper, på grund af kombinationen af hormonerne fra pillerne og røgen fra tobaksprodukterne.
Kvinder der lider af akne, vil ofre med fordel kunne anvende p-piller som prævention. Visse typer af pillerne har nemlig den fordel, at de hjælper med at behandle bumser og akne. En af de p-piller der fungerer som akne behandling er Diane Mite. Akne kan skyldes hormonsvingninger. Hormonerne i Diane Mite kan udbedre disse svingninger og behandler derved de dybereliggende årsager til bumser og akne.
P-piller indeholder kvindelige hormoner i form af østrogen og progesteron, der gør slimen i livmoderhalsen tykkere, og det bliver således vanskeligt for sædceller at komme ind til livmoderen og nå et æg. P-piller stopper også ægproduktionen samt ændrer slimhinden i livmoderen, så et eventuelt æg ikke kan sætte sig fast og blive befrugtet.
Der findes tre typer p-piller, nemlig monofasiske, bifasiske og trifasiske piller.
Monofasiske p-piller er p-piller, der indeholder den samme mængde østrogen og progesteron i hver pille i en pakke. Det samme niveau af hormoner i alle piller mindsker risikoen for bivirkninger, der kan opstå med p-piller, der har forskellige hormonniveauer.
Bifasiske p-piller adskiller sig fra monofasiske piller ved, at niveauet af hormoner i pillerne varierer alt efter, hvornår du skal tage pillen i løbet af din menstruationscyklus.
Trifasiske p-piller kommer i en pakke med tre hormondoser, der ændrer sig hver 7. dag de første tre uger i menstruationscyklussen. Østrogenniveauet hæves gradvist i pakken, hvor nogle trifasiske p-piller også kan øge dosen af progesteron fra uge 1 til 3.
Herudover bør man som kvinde også være opmærksom på, hvilken generation af p-piller det givne p-pillemærke tilhører, når man skal vælge, hvilken type p-pille, man ønsker at bruge. Dette skyldes, at der med mere end 30 forskellige p-pille mærker på markedet kan der være stor forskel på p-pillens virkning og effekt alt efter, hvilken p-pille-generation den tilhører. Her skelnes der ofte mellem 1. og 2. generation som en isoleret gruppe på den ene side, mens man på den anden side finder 3. og 4. generation, som også anses som en isoleret gruppe.
Hvor fordelene ved 1. og 2. generation er, at de er de mest sikre p-piller for kvinder med øget risiko for venøse blodpropper (fx på grund af overvægt eller kraftige åreknuder) så er 3. og 4. generation til gengæld betydeligt mere sikre for kvinder, der på grund af forhøjet blodtryk, sukkersyge eller rygning har større risiko for arterielle blodpropper. Samtidig har 3. og 4. generation langt færre bivirkninger i forhold til hovedpine, kvalme, akne og humørsvingninger.
Første gang p-pillen så verdens lys var i 1960'erne, hvor en amerikansk videnskabsmand ved navn Gregory Pincus udviklede et præventionsmiddel til de mange kvinder, der mod deres ønske blev gravide i en alt for tidlig alder.
Efter lang tids arbejde lykkedes det ham endelig at udvikle en brugbar pille, som indeholdte kombination af to slags hormoner - østrogen og progesteron. Pillen virkede efter hensigten, og den endte herefter med at blive opkaldt p-pille efter netop P'et i Pincus.
Der findes som beskrevet en lang række hormonelle præventionsformer, der giver sikkerhed mod uønsket graviditet. Men ønsker man ikke, eller tåler man ikke, at bruge præventioner med hormoner, findes der andre metoder. De mest udbredte præventionsformer uden hormoner er de typer der omtales som barriere-metoder. Det dækker over kondomer og pessar, der er kvindens svar på et kondom. Begge dele giver en god sikkerhed for at man ikke bliver gravid, men kun kondomet beskytter også mod kønssygdomme.
En af de ældste metoder til at undgå graviditet er afbrudt samleje. Det er dog en metode med en betydelig usikkerhed og den yder ingen beskyttelse mod kønssygdomme.
Ønsker du at beskytte dig mod uønsket graviditet med hormonel prævention som p-piller, kan du finde den løsning der passer bedst til dig hos 121doc. Ved at gennemgå vores skriftlige online konsultation kan du få både recept og piller online. Konsultationen indeholder spørgsmål om din helbredsmæssige og medicinske tilstand. En af vores registrerede privatlæger vil gennemgå din konsultation for at bedømme, hvorvidt du egner dig til præventionen. Gør du det, vil en recept blive udskrevet og sendt til vores apotek, der pakker og afsender bestillingen.
Prisen på p-piller hos 121doc inkluderer foruden præventionen, konsultation med privatlæge, recept og forsendelse til adresser i hele EU.
En online konsultation er et uddybende spørgeskema, der giver vores læger den nødvendige information til at kunne udstede medicin online. Vores konsultation inkludere spørgsmål omkring dit helbred (f.eks. blodtryk, nuværende og forhenværende tilstande) så vel som specifikke spørgsmål relateret til din udvalgte behandling. Vi spørger også efter relevante informationer til betaling og leveringen.
Alle spørgsmål er nødvendige og dine svar og detaljer bliver opbevaret sikkert hos os hvor ingen tredje part kan få fat i dem. Kun vores læger har adgang til de medicinske informationer, du oplyser.