Uanset hvilken form for bevægelse der skaber din syge, så handler det om et misforhold mellem, hvad din krop og hjerne oplever. Centralnervesystemet modtager modstridende oplysninger fra ens indre øre, øjne, samt de sanseceller, der findes i vores led, muskler og ryg. Vores følelse af balance styres i samspillet mellem alle disse systemer.
Vores hjerne får hele tiden en besked fra de forskellige dele af kroppen og forsøger på den måde at samle et billede af, hvad du gør på et givent tidspunkt. Hvis du f.eks. kører i en bil vil væskerne fra dit indre øre bevæge sig sammen med dig i køreretningen. Hudens sanseceller vil fortælle din hjerne, at du bevæger dig fremad. Men hvis du samtidig læser i en bog, der jo ikke bevæger sig, så vil musklernes sanseceller fortælle din hjerne, at du sidder stille. Og så er det, at hjernen bliver forvirret og man får køresyge (transportsyge). Når det sker, så kan man føle én af en række ting, svimmelhed, træthed eller sygdom i maven, ofte med et behov for at kaste op.
Hvis du sidder i en bil, så rul vinduet ned og få noget frisk luft. Om muligt, så forsøg at sidde foran. På den måde, vil du være i stand til at forudse bevægelserne og kan fiksere dine øjne på et punkt, der ikke bevæger sig. Det kan f.eks. være et hus i horisonten. Når du så er ved at nærme dig det hus, så find et nyt punkt. Endnu bedre er det som regel, når du selv kører. Bilister bliver sjældent køresyge, da de altid er fokuseret på vejen.
Hold pauser. Få strukket dine ben. Sæt dig på en bænk og træk vejret dybt. Pauser er særligt vigtigt, når du er på en tur, hvor der er mange sving. Tit på mindre veje i små byer.
Hvis du sidder i et tog, sørg da for at tage et sæde, der går i kørselsretningen, da det vil hjælpe din hjerne til at forstå, at du kører fremad.
Undgå at drikke alkohol før og under turen, Spis et let måltid mad, før du skal afsted og sørg for ikke at spise dig propmæt. Og apropos mad, undgå at indtage mad, der har en kraftig lugt, da det kan hjælpe med til at give dig kvalme.
Lad være med at læse, se film eller bruge tablets/mobil, når du kører. Når du gør det, sender du blandede signaler til din hjerne. Hjernen får fra nogle sanseceller besked om at den er i bevælgelse, mens andre sanseceller fortæller hjernen, at du sidder ned.
I de senere år har mange forsøgt at kurere deres transportsyge med magnetiske armbånd. God markedsføring har fået mange til at investere i magnetiske armbånd, men undersøgelser har vist, at de ikke har en effekt. For nogle kan det være en psykologisk hjælp, men der er altså tale om en placebo-effekt. I bedste fald.
Gå ud på dækket. Hvis muligt, find et punkt og fokusér på det. Hvis du kun har mulighed for at være indendøre, forsøg da at opholde dig i midten af skibet.
Undgå alkohol og undgå at indtage mad, der har en kraftig duft, da det kan give dig kvalme. Af samme grund skal du for så vidt muligt holde dig fra skibets spisesteder.
Undgå at læse. Læsning sender blandede signaler til din hjerne, idet båden er i bevægelse, hvilket nogle af dine sanser sender en besked til hjernen om, mens andre fortæller hjernen at du ikke er i bevægelse, da du læser.
Den gode nyhed: Hvis du skal ud på en længere rejse til søs, vil du ofte opleve, at din hjerne i løbet af et par dage har indstillet sig til situationen og du dermed helt naturligt undgår søsyge.
De fleste selskaber tilbyder, at man selv kan vælge plads i flyet. Vælg da en plads i nærheden af flyets vinder, da det er området, hvor flyet er mest stabilt.
Rejs ikke på tom mange, men undgå at spise dig propmæt inden afrejsen og sørg for at det mad du indtager er forholdsvist neutralt i luft og smag, så du undgår at føle kvalmefornemmelse. Så drop chili-burgeren.
Undgå at læse, da dette sender forskellige signaler til din hjerne.
Forsøg at blive siddende på din plads så meget som muligt. Når du sidder, vil du være mindre modtagelig overfor flyets bevægelser og vil på den måde ikke forvirre din hjerne unødigt, når der er lidt turbulens.
Lyt til musik på turen. På den måde undgår du, at dine ører opfanger alle de forskellige vibrationer fra flyet og sender beskeder til din hjerne, som vil gøre dig opmærksom på at du føler dig syg.
Det er uklart, hvorvidt det at lukke øjnene har en positiv eller negativ effekt for ens køre- sø- eller luftsyge. Foreløbig er de fleste anbefalinger, at man med fordel kan sove sig fri fra transportsygen. De første symptomer på transport er træthed og søvnighed, så hvis muligt, så udnyt det til at sove.
Vær opmærksom på, at nogen eksperter ikke mener at søvn gavner dig, når du har køresyge. I følge dem fjerner man evnen til at styre de informationer hjernen får, når man lukker øjnene. Det vil sige, at man stadig får nogle sanseindtryk, men ikke er i stand til at udjævne dem med de indtryk man får fra øjnene, hvis disse er lukkede. Er man således allerede blevet syg, giver man sig selv en dårligere mulighed for at bekæmpe transportsygen.
En online konsultation er et uddybende spørgeskema, der giver vores læger den nødvendige information til at kunne udstede medicin online. Vores konsultation inkludere spørgsmål omkring dit helbred (f.eks. blodtryk, nuværende og forhenværende tilstande) så vel som specifikke spørgsmål relateret til din udvalgte behandling. Vi spørger også efter relevante informationer til betaling og leveringen.
Alle spørgsmål er nødvendige og dine svar og detaljer bliver opbevaret sikkert hos os hvor ingen tredje part kan få fat i dem. Kun vores læger har adgang til de medicinske informationer, du oplyser.